Bæring

Kom godt i gang

Valg af bæreredskab

Det første skridt er at beslutte, hvilket bæreredskab, du ønsker at bære dit barn i. Du kan evt. også klikke videre nederst, hvor jeg gennemgår de forskellige bæreredskaber enkeltvis.

Der er et par aldersbegrænsninger at tage højde for:

  • Nyfødt: strækvikle, fastvikle eller bæresele godkendt til nyfødt
  • Rygbæring: fastvikle, meh dai og bæresele – først når baby har fuld hovedkontrol (+ 4 mdr)
  • Større børn: der kan være forskellige størrelser af meh dai’s og bæreseler samt ved fastvikler kan GSM (g/m2) overvejes

Køb af bæreredskab

Der findes en række gode danske forhandlere, jeg vil fremhæve tidsel.dk, bærebarn.dk og liams.dk, hvor slynger (m.v) af høj kvalitet kan købes til rimelige penge. Samtidig er ejerne alle uddannet slyngevejleder og kan dermed også rådgive ved køb.

Det er også en mulighed at købe brugt. Her er Slyngeskolens secondhand slynger (facebook gruppe) klart det største danske marked. Der er altid godt gang i salget både til rimelige penge og lækre dyrere slynger. Fastvikler har godt af at blive brugt, og som nybegynder kan det være en fordel af købe en brugt fastvikle, som er ‘gået til’, da den så er nemmere at binde med.

Det kan dog lige være en ekstra overvejelse værd, om strækviklen skal købes brugt. strækvikler er lavet af elastik jerseystof, som kan blive træt/løst i elastikken i takt med at det bliver brugt og vasket.

Nyttige tips

En typisk begynderudfordring er at tænke “nu sidder baby i bæreredskabet, så må jeg hellere gå i gang med opvasken!” Og så snart opvaskebørsten er fundet frem, så græder baby.

Dit barn skal lige vænnes til, at det er rart at blive bærer i bæreredskabet, så giv det lidt tid i starten, hvor du ikke skal andet end at nyde at være helt tæt med dit barn (fx hud mod hud samtidig). Din barn kender dine bevægelser fra, da det lå inde i maven, så tænkt over at bevæge dig rundt, da det vil berolige baby. Du kan også gå ud og gå en tur.

Er det en lille baby, så vil der ikke gå ret længe, inden han/hun falder i søvn. Lad endelig baby sove sin lur i bæreredskabet, hvis baby sidder ergonomisk korrekt i frøstilling, så må baby sidde der ubegrænset (gælder for vikler og ergonomiske bæreseler). Det kan dog være, at baby vågner, hvis du sætter dig ned (eller giver dig til at vaske op) – så husk bevægelse og gå rundt i starten.

Det er smart at vælge et tidspunkt, hvor barnet et glad og tilpas, når det skal lære bæreredskabet at kende.

Barnet skal altså hverken være sulten, træt eller ked af det de første gange.

I starten kan det godt tage lidt tid at få barnet til at sidde rigtig godt, og det er også helt okay. Men det er klart sjovest for både mor og barn, hvis barnet er i godt humør samtidigt. Det vil også give barnet den bedste oplevelse.

Det behøver heller ikke være lang tid, det er jo også godt at øve, hvordan du får barnet ud af bæreredskabet igen.

Inden du går igang med at binde din baby på maven, så start med at øve dig i at binde en dukke (eller en pude) først, så du på den måde får en fornemmelse af bæreredskabet og af, hvordan hænderne skal vende, mens du binder. Når du har godt styr på at binde dukken, så skidt over til dit barn.

Kom godt i gang

Uanset hvilket bæreredskab, der er det helt rigtige for dig og din familie, så vil jeg rigtig gerne hjælpe dig godt i gang. Derfor har jeg lavet en guide til hver type af bæreredskab. Gå på opdagelse ved at klikke på billederne herunder.
BELLYWRAP

Brug din vikle som støtte til mave, bækken og hofter under graviditet.

STRÆKVIKLE

En strækvikle er oplag til en nyfødt baby. Lær her hvordan.

RINGSLYNGE

Perfekt til hurtige op- og nedture. Med teknik er ringslyngen er let at bruge

FASTVIKLE

Fra nyfødt til tumling - en fastvikle kan bruges til alle andre-

MEH DAI

Den ultimative kombination mellem fastvikle og bæresele - det bedste fra 2 verdener

BÆRESELE

Uendelig mange varianter af bæreseler og bæreselen er nem og hurtigt at tage på