Sikkerhed


Når du bærer dit barn i slynger, så er det vigtigt at huske, at der er dig – som bærer – der har ansvaret for, at dit barn sidder godt og sikkert i bæreredskabet.

Det er vigtigt, at barnets luftveje er frie, når det er bliver båret. Hvordan ved man så, om barnets luftveje er frie? Når du kan se barnets næse og mund, så er luftvejene frie. Altså næse og mund skal ikke være dækket inde i stof, fordi så er der ikke ventilation af frisk luft til barnet. Samtidig skal barnets hage være løftet fra barnets brystkasse, det kan du tjekke ved at måle, om du kan få to fingre ind mellem barnets hage og brystkasse.

Illustrationen nedenfor viser rigtig godt de forhold, som du bør være opmærksom på, når du bærer dit barn. Bær altid dit barn ansvarligt – tænk tanken “er dette en aktivitet, jeg ville gøre med mit barn i armene?” og er svaret “nej” så er det sikkert heller ikke en aktivitet, du bør gøre med dit barn i et bæreredskab.

OBS: Det er ulovligt at cykle med sit barn i et bæreredskab i Danmark – det gælder både 2 hjulede cykler, men også ladcykler.

 

B06538C5-346A-4F4A-9DA9-E1020C5AF0E6

C69752D1-1DBB-4B9E-8711-90F6050E0C9E

 

 

Der findes en række internationale sikkerhedsregler for at bære sit barn og det er vigtigt at kende de internationale sikkerhedsregler for babywearing. Sørg altid for at overholde disse regler, når du bærer dit barn i bæreredskaber.

  • T – Tight
  •  I – In view at all times
  • C – Close enough to kiss
  • K – Keep chin of The chest
  • S – Supported back

 

Læs uddybningen af de 5 sikkerhedsregler i illustrationen nedenfor.

 

Rygbæring

Sikkerhed er også vigtigt i forhold til rygbæring. Derfor anbefaler jeg, at begynde rygbæring med fx en dukke, så der er styr på teknikken, inden baby kommer op på ryggen.

De første gange baby kommer op på ryggen, så anbefaler jeg at have en hjælper stående ved siden af til at holde øje med babys sikkerhed, mens du bøvler med bindingen.

At sidde på knæ i en seng er også en god mulighed, indtil rutinerne er kommet helt på plads.