Ud over selv at have født 3 børn, så har jeg i mange år beskæftiget mig med gravide og nybagte forældre gennem mit virke som slyngevejleder. Dette har givet mig en bred viden om, hvad der rører sig hos gravide, fødende og nybagte forældre. Som doula tilbyder jeg at være der for dig – som en støtte – lige netop den støtte, du har brug for.
Gennem både egne erfaringer, men også gennem doula-erfaringer har jeg stor ekspertise inden for at stå overfor uventede situationer, der kræver omstilling af forventninger, ønsker eller mindset. Nogen gange er må vi i graviditeten træffe svære valg, men det er vigtigt at træffet et valg, så vi står efter fødslen og kan stå ved forløbet. Her er min styrke, og jeg kan støtte dig i at finde frem til, hvad der er det helt rigtige for netop dig.