En guide for begyndere
Strækvikle - hvordan kommer jeg i gang?
En strækvikle er et langt stykke blødt stof med elastikstræk. Der findes strækvikler i mange forskellige udgaver, mærker og materialer. Strækviklen er en perfekt begynder-vikle, men det kan være lidt svært at gennemskue, hvilken der er den rette at købe og hvordan du kommer i gang med at bruge den.
I denne guide vil jeg prøve at belyse muligheder og faldgrupper – både så du vælger den rigtige strækvikle, men også kommer godt i gang med at bruge den.
At binde en strækvikle
Måske er det lidt omvendt, men har starter jeg lige med at vise, hvordan du binder strækviklen. Klik på videon her, der viser jeg roligt og grundigt, hvordan du binder din strækvikle.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er en 2-vejs strækvikle, jeg bruger i videoen. Har du en 1-vejs strækvikle, så skalde den bindes på en lidt anden måde.
Det er min yngste søn Sejer, som jeg binder i strækviklen i videoen, og han er kun 12 dage gammel.
Hvorfor en strækvikle
Efter min mening, så er en strækvikle den oplagte vikle til en nyfødt, når Mor er nybegynder. Strækviklen er nem at binde, og det er forholdsvist nemt at få baby til at sidde godt i den.
En ulempe ved strækviklen er, at baby vokser ud af den. Strækviklen kan bruges fra nyfødt og til baby vejer omkring 7-10kg (alt efter model).
Alligevel synes jeg dog, at en strækvikle er en god investering, da Mor får et par måneder til at finde ud af, om det med at bære sit barn er noget for hende. Hvis ikke, så kan strækviklen sælges videre, som nærmest ubrugt. Og hvis Mor er blevet vild med at bære, så er har hun de første par måneder til at finde ud af, hvilket bæreredskab hun vil skifte til, når baby vokser ud af strækviklen.
Husk at støtte de små passions-butikker, når du køber strækvikle
Valg af strækvikle
Når du skal ud og investerer i din første strækvikle, så er der en række ting, som er værd at overveje:
- Materiale: Da strækviklen bindes i 3 lag om dig og din baby, så er der mange, der oplever strækviklen som varm. Derfor kan du overveje fx tynd bomuld eller bambus.
- 1-vejs el. 2-vejs stræk: Nogle strækvikler har kun stræk på den smalle led, mens andre har stræk på kort og langs eller på kort, andre igen har stræk på kort, på langs og diagonalt. Det er også værd at overveje ved køb
- Ny eller brug: Der er masser forskellige strækvikler, og da det bruges relativt kort tid, så kan de nemt findes brugt. Overvejer du brugt, så er det dog værd lige at spørge sælge, om der stadig er stræk i elastikken.
Sikkerhed og placering
Det vigtigste er, at baby har synlige og frie luftveje. Spørg altid dig selv “føles det sikkert og føles det trygt?“. Baby skal have knæene højere end numsen og ryggen let krum. I frøstilling skal stoffet støtte fra knæhase til knæhase og stramt om baby ryg. Baby sidder mave mod mave og i kyssehøjde. I videoen ovenfor viser jeg alle sikkerheds- og placeringstjek.
Der findes andre positioner end frøstilling, du kan fx også bære i seated sideways i strækviklen. Du er velkommen til at læse mere herunder.
Tips og tricks
Inden du begynder at sætte baby i strækviklen, så kan det være en god ide at øve med en dukke, bamse, hund eller sofapude, inden du begynder at sætte baby i strækviklen. Baby kan nemlig nemt opfange, hvis du er nervøs eller usikker, og så vil det ikke blive en god førstegangs oplevelse.
Hvis du føler, at der er behov for ekstra støtte bag babys nakke, så kan du rulle en vaskeklud eller andet stof til en pølle, og fulde den ind i det øverste af midterstykket. Det vil give ekstra støtte til nakke.
Dit spædbarn kender dine bevægelser fra, da det lå inde i maven. Så når du binder baby på maven, så husk at bevæge dig rundt bagefter – er det sommer og godt vejr, så gå ud at gå en tur. Der er mange, der tænker, nu har jeg endelig armene fri, så skal jeg dælme have vasket op. Men du står helt stille, når du vasker op, og er baby ikke vant til at sidde i strækviklen, så er der stor sandsynlighed for, at baby bliver ked af det efter kort tid.
Nøglen til at vænne baby til at sidde i viklen er bevægelse. Det kan også være at gå frem og tilbage i lejligheden. Når baby er blevet vant til det, så vil du nemt kunne tage opvasken, mens baby sover trykt på din mave.
Strækviklen skal bindes stramt, og det er en del strammere, end de fleste tror. Det er faktisk sådan, at en strækvikle nærmest ikke kan bindes for stram.
Konsultation
Løber du ind i udfordringer, så er du velkommen til at kontakte mig.
Jeg kan komme ud til dig eller du kan komme hjem til mig, hvis du bor i København.
Bor du længere væk, så kan jeg hjælpe dig over det virtuelle klasseværelse Zoom.
Til en konsultation bestemmer du indholdet, og du kan frit have en valgfri babypasser med.
Slyngeworkshop
Jeg holder løbende workshops, hvor jeg underviser i at binde strækviklen forskellige steder i København
På dette hold hjælper jeg dig i gang trin for trin, indtil du er tryg. Jeg har demo-dukker, som vi øver med. Det er små hold med maks. 6-8 deltager.
Vi sætter fokus på sikkerhed og ergonomi, så du er sikker på, at baby sidder godt og sikkert, når du går fra workshoppen.