Frøstilling, ergonomi og kangaroo care


Det er vigtigt at baby sidder rigtigt i slyngen. Der findes desværre en række misforståelser inden for dette, som flyver rundt i dansk cyberspace via facebook terminsgrupper og lignende. Men dette opslag vil jeg forklare, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert – baseret på videnskabelig forskning!

 

Frøstilling

Faktisk er der kun 1 rigtig bæremåde – og det er uanset hvilket bæreredskab, der anvendes. Barnet bør altid bæres i frøstilling, det er klart min anbefaling. Så bæres barnet i strækvikle, fastvikle, bæresele, ringslyng, mei tai, vikle tai – you name is, så er bærestillingen altid frøstilling.

 

Hvad er frøstilling?

Frøstilling hedder på engelsk M-position, spread-squat-position eller froggy position, som alle refererer til den måde babys ben er positioneret (jf. billedet nedenfor). Når baby sidder i frøstilling, så er babys knæer højere oppe end numsen og benene er spredt ud til hver side. Nyfødte babyer placere faktisk sig selv i denne position, når de bliver løftet op – netop fordi det er den ideelle måde for det at blive båret på. På billedet øverst står jeg med min søn på 9 mdr, der ses det også, hvordan han naturligt indtager M-position, når jeg løfter ham op og bærer ham på hofte eller mave.

Ergonomien bag frøstillingen

Alle babyer fødes med en krum rygsøjle, dette kaldes C-formet rygsøjle. Voksne har en svajet rygsølje, dette kaldes en S-formet rygsøjle. Udviklingen af babys rygsøjle fra C-form til S-form sker i løbet af babys første 12 -18 måneder og kan opdeles i 4 stadier:

  1. Når babyer bliver født er rygsøjlen total kyphosis, hvilket betyder at rygsøjlen er krum i C-form. Ingen af musklerne, der hjælper til at rette rygsøjlen er stærke nok endnu.
  2. Den første del som retter sig ud er den øverste del (cervical region). Når baby lærer at holde sit hoved, almindeligvis omkring 3-4 måneder, så retter den øverste del sig og til sidst krummer den en smule i den anden retning cervical lordosis.
  3. Når baby lærer at sætte sig op, almindeligvis omkring 9 måneder, bliver musklerne omkring midten af rygsøjlen (thoracic region) stærkere og stærkere, denne del af rygsøjlen forbliver krum horacic kyphosis.
  4. Til sidst bliver den nederste del af rygsøjlen (lumbar area) stærkere og krummer den anden vej lumbar lordosis. Denne del er færdigudviklet, når baby har lært at gå, almindeligvis omkring 12-18 måneder.

Barnets rygsøjle når S-formen, når alle muskler er stærke nok til at barnet kan bære sig selv oprejst (kilde: http://www.babywearingadvice.co.uk/anatomy.htm).

 

kilde: http://www.babywearingadvice.co.uk/anatomy.htm

 

Støtte af rygsøjlen i slynger

Når baby er placerer korrekt i bæreredskabet, så understøtter bæreredskabet rygsøjlen i det pågældende udviklingsstadie (nogle bæreredskaber har dog aldersbegrænsninger, som der også skal tages højde for). Den korrekte placering vil sige, at baby sidder i frøstilling og stoffet fra bæreredskabet støtter tæt om baby fra knæhase til knæhase og helt op i nakken.

Frøstillingen ændrer sig lidt efter babys alder, det skyldes ovennævnte udvikling af deres rygsøjle (og hofter). På billedet nedenfor er en guide til, hvordan du skal have din baby til at sidde i frøstilling, alt efter, hvilken alder din baby har.

Kilde: http://www.babydoousa.com/babywearing-in-the-first-year/

Tager ryggen skade af blive placeret forkert

Så lang tid du går efter at sætte din baby i frøstilling, så gør du ikke skade på din baby. Selvfølgelig kan det være svært i begyndelse at få baby til at sidde helt korrekt – både som nybegynder og hvis den lille ikke samarbejder.

Men der vil ikke gå ret længe før, du har styr på, så få sat din baby i en god frøstilling. Bruger du strækvikle og fastvikle, så handler det i høj grad om at få strammet stoffet godt til om baby (kig evt. på mine guides Strækvikle – hvordan kommer jeg igang og Fastvikle – hvordan kommer igang).

Vuggestilling

Jeg anbefaler kun vuggestilling til amning, og falder baby i søvn under amningen, så vil jeg ikke anbefale, at baby sover sin lur færdig i vuggestilling.

I stedet vil jeg anbefale at amme i frøstilling i viklen, her kan baby nemlig sove videre kun ved lidt justering af viklen (se video her).

Jeg er klar over, at der i brugsanvisninger og på nettet bliver sagt det direkt modsatte (fx på slynger.dk). Dette er dog forkert og forældet – og jeg håber, at det snart bliver ændret. Al forskning – og der findes meget – viser, at frøstilling understøtter babys naturlige position og udvikling af rygsøjlen og rygmuskulatur.

 

Andre fordele ved frøstilling

The kangaroo mother care program lavet af WHO er et forskningsprojekt. Kort fortalt er fokus på for tidligt fødte (præmature) babyer, hvordan hjælpes disse til at overleve, hvis en respirator ikke er tilgængelig (fx i U-lande eller på overbelastede hospitaler.

 

Kilde: http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/42587/1/9241590351.pdf

 

Forskningen har vist, at de præmature babyer responderes utrolig godt på hud-mod-hud kontakt. I rapporten er der anvisninger til, hvordan mor og far kan give kangaroo care hjemmefra. De anbefaler også frøstilling fra nyfødt.

Samtidig giver de anbefalinger til, hvordan mor og far kan selv kan drage kangaroo care hjemmefra – og her kommer slynger ind i billedet. Da disse bæreredskaber altså kan bruges, hvor baby er hud mod hud og i frøstilling.

10 grunde til at drage kangaroo care

Forskningen har vist følgende 10 steder, hvor de præmature kangaroo care babyer klarer sig bedre end tilsvarende uden kangaroo care. Selv om din baby ikke er fortidligt født, så får din baby altså glæde af alle disse fordele ved, at du bære det kærligt og tæt på hjertet.

  1. tætsluttede omgivelser, der minder baby om tiden i maven
  2. regulering af babys kropstemperatur
  3. styrker babys fordøjelse
  4. en baby, der græder mindre
  5. styrker babys vægtforøgelse
  6. mindre sygdom og kortere hospitalsbesøg
  7. stabiliserer babys hjerterytme
  8. styrker forholdet og symbiosen mellem mor og baby
  9. opbygger selvtillid i forældrerollen
  10. giver baby længere perioder af dyb søvn